KJÍTHLAđAN
Fj÷ldi uppskrifta:
Hversdags naut
Nautaat-skyndibiti
Nautanautn-lj˙ft
Snakk-smßrÚttir
NautahakkrÚttir
Nautapottur
Hollt og mjˇtt
Elda­ fyrirfram
Naut ß grilli­

R┴đ UNDIR RIFI
Pipar og salt

Sumir segja a­ gott nautakj÷t ■urfi aldrei anna­ krydd en pipar og salt, a­rir vilja njˇta ■ess fj÷lbreytileika sem v÷l er ß hva­ var­ar krydd og brag­auka. Sannarlega er ˙rvals...
Fleiri rß­

LEITIN

UM NAUTAKJÍT

VEITINGAH┌SIđ
Bautinn - Akureyri

Ătlar ■˙ sŠkja Akureyri heim ß komandi vikum? Ůa­ er ljˇst a­ ß fßum veitingah˙sum ■essa lands hefur veri­ bor­a­ meira nautakj÷t sÝ­ustu ßratugi en ß Bautanum ß Akureyri....
Íll greinin



  PrentvŠn ˙tgßfa 

Nautav÷­var geymast vel

Ef ■˙ ert ekki ÷ruggur um a­ nautav÷­vinn sem ■˙ keyptir hafi fengi­ nŠgan tÝma til a­ meyrna skaltu geyma kj÷ti­ innst Ý Ýsskßpnum Ý algj÷rlega ■Úttum umb˙­um Ý nokkra daga, jafnvel eina viku.

 

Meyrnun st÷­vast vi­ frystingu en hefst aftur ■egar frosti­ er fari­ ˙r kj÷tinu. Ef ■ig grunar a­ nautakj÷ti­ ■itt hafi ekki fengi­ nŠgan tÝma til a­ meyrna skalt gefa v÷­vanum tÝma til a­ meyrna Ý nokkra daga Ý Ýsskßp.

Ůegar ■˙ hefst handa vi­ matrei­sluna getur kj÷tsafinn sem er Ý umb˙­unum hafa misst ferskleika sinn, ■ß skaltu skola v÷­vann lÝtillega ˙r Ýsk÷ldu vatni og ■erra svo kj÷ti­ ß­ur en ■˙ byrjar a­ elda, vertu viss ■a­ ver­ur frßbŠrlega gott.

 

Svo ˇtr˙lega gˇ­ sˇsa

Stundum heppnast einstaklega vel a­ b˙a til sˇsu e­a s˙pu en ■rßtt fyrir ■a­ ver­ur afgangur.  Ůß er kj÷ri­ a­ frysta afganginn Ý  Ýsmolaboxi, nema ef til vill ef um ■vÝ meira magn er a­ rŠ­a. Hvolfa svo sˇsu-, e­a s˙pukubbunum ˙r boxinu ■egar ■eir hafa nß­ a­ frjˇsa og geyma Ý plastpoka Ý frosti. Einn daginn ver­ur gott a­ gripa til sˇsukubbanna. Nota ■ß sem sˇsu, setja ■ß saman vi­ hakkrÚtt, pottrÚtt, pastarÚtt e­a eitthva­ anna­ sem okkur dettur Ý hug.

 

Roast beef - margir m÷guleikar

Flestir hafa snŠtt roast beef Ý nautakj÷tssamlokum. Ůa­ er lÝka oft bori­ fram kalt ß matarhla­bor­um en roast beef er snj÷ll lausn vi­ ˇtal tŠkifŠri. Ůa­ er grunnur a­ skemmtilegu snakki, sni­ugt Ý forrÚtti og ß smßrÚttahla­bor­. ═ kaffibo­i sem ßlegg ß margskonar brau­ Ý brau­tertur og rÚtti. Matreitt fyrri fram til a­ eiga tilb˙i­ sem a­alrÚtt. Gott Ý nesti, au­velt a­ snei­a ni­ur ß ßfangasta­ og krefst ekki ßkve­ins me­lŠtis. Roast beef er ˙rvals kj÷t, afar fitulÝti­ og fullt af prˇteini og ˇtr˙lega gott.

 

Tann■rß­ur og tertusnei­ar

Ůa­ er brß­ sni­ugt a­ nota tann■rß­ til a­ skera ostak÷kur og skyrtertur.Til ■ess a­ ostak÷kusnei­arnar sÚu fallegar ef ■Šr eru skornar me­ hnÝf e­a tertuspa­a ■arf a­ bleyta hnÝfinn ß milli snei­a Ý heitu vatni og ■vo af honum allt sem lo­a­ hefur vi­ frß ■vÝ a­ ma­ur skar snei­ina ß undan, annars klessast snei­arnar og molna. Til a­ losna vi­ ■etta er ■jˇ­rß­ a­ skera k÷kuna alla ß­ur en h˙n er l÷g­ ß bor­ Ý smekklegar snei­ar og nota til ■ess tann■rß­. Ůß er tann■rß­urinn lag­ur yfir k÷kuna mi­ja og toga­ ßkve­i­ ni­ur, sÝ­an er hann fŠr­ur til a­ skera nŠstu snei­.

 

 

Krydda­ Ý plastpoka

... ■a­ er ■Šgilegt, hreinlegt og fljˇtlegt a­ krydda e­a hj˙pa kj÷t Ý sterkum plastpoka. Setji­ kj÷ti­ Ý pokann ßsamt vi­komandi kryddi loki­ pokanum me­ umtalsver­ur lofti og hristi­ innihaldi­ svo allir kj÷tbitarnir fßi s÷mu me­fer­. Ůetta ß lÝka vi­ ef hj˙pa ß kj÷ti­ me­ t.d. raspi e­a hveiti. Svo er au­velt a­ taka kj÷ti­ upp ˙r pokanum til matrei­slu og kasta pokanum Ý rusli­.

 

 

Sˇsus˙pubr˙sinn og engar slettur

Ůa­ er alveg kj÷ri­ a­ geyma tilb˙na sˇsu e­a s˙pu Ý venjulegum hitabr˙sa. Velji­ br˙sa me­ stˇru opi svo sˇsan renni au­veldlega Ý gegn, sveppirnir lÝka, og ÷ll ■rif ver­i au­veldari. B˙i­ til s˙puna e­a sˇsuna sem nota ß, hvort sem h˙n er n˙ einf÷ld e­a flˇkin, og ■egar h˙n er tilb˙in er helli­ ■i­ henni Ý br˙sann. Svo er hŠgt a­ sn˙a sÚr a­ ÷­ru og sˇsan bÝ­ur tilb˙in og heit Ý br˙sanum. Ůa­ er frßbŠrt ■a­ ■urfa ekki a­ hrŠra Ý sˇsu ß sÝ­ustu stundu og best af ÷llu a­ ■ß er enginn hŠtta ß sˇsu e­a s˙puslettum ß nřja bolinn e­a bl˙ssuna, ■vÝ sˇsuger­inni er loki­ ß­ur en skipt er um f÷t. Ef ■i­ kjˇsi­ sˇsu sem grillmatnum er alveg yndislegt a­ vera algj÷rlega b˙in a­ b˙a til sˇsuna ß­ur en hafist er handa vi­ grilli­.  Engar sˇsuslettur ß sparif÷tin ß sÝ­ustu stundu. 

 

 

 

HeilarŠkt er nau­syn

VÝsindamenn hafa sřnt fram ß řmsar lei­ir til a­ vi­halda virkni hugsunar og huga, eins konar heilarŠkt. Ůa­ er j˙ ekki nˇg og skemmtilegt a­ hugsa bara um a­ rŠkta lÝkamann og vi­halda hreyfigetunni ef geta heilans til a­ hugsa, muna, taka eftir og einbeita sÚr er ekki rŠktu­ ß neinn hßtt sÚrstaklega. En ■a­ eru margar lei­ir til til a­ rŠkta heilann.

Rannsˇknirnar benda til ■ess a­ hreyfing efli hugarstarfsemi, t.d. dans, leikfimi, ganga, sund Ý raun hva­ hreyfing sem er en ■ˇ er betra a­ h˙n krefjist samhŠfingar og nř hreyfing er ÷grandi vi­fangsefni fyrir heilann. Hreyfingin ein og sÚr hefur ßhrif ß efnaskipti lÝkamans sem aftur ÷rvar heilastarfsemi. Reglubundin hreyfing, a­ minnsta kosti ■risvar Ý viku, dregur m.a. ˙r lÝkum ß Alzheimer og ÷­rum skyldum sj˙kdˇmum. Ůa­ munar allt a­ 40% ß lÝkum ■ess a­ vi­komandi muni ■jßst af elligl÷pum.

Rannsˇknir benda einnig til ■ess a­ heilaleikfimi e­a heilarŠkt geti dregi­ ˙r e­a hŠgt ß hr÷rnun heilans. ═ tveim rannsˇknum ÷nnur frß sÝ­asta ßri og hin frß ßrinu 1991 ■ar sem metinn var hŠfileiki aldra­s fˇlks til a­ muna t÷lur e­a myndir kom Ý ljˇs a­ hˇpur sem ■rˇa­i eigin ■jßlfunara­fer­ir nß­i betri ßrangri en sß sem fÚkk sÚrstaka tils÷gn.

HeilarŠkt ß a­ vera jafn mikilvŠg og lÝkamsrŠkt. Fˇlk ß ÷llum aldri ß a­ finna sÚr verkefni sem krefjast hugarleikfimi, sem dŠmi mß nefna:

Ě         A­ deila minningum og merkilegum vi­bur­um me­ vinum og vandam÷nnum.

Ě         Leysa gßtur og ■rautir, krossgßtur og sudoku svo dŠmi sÚu tekin.

Ě         Lesa og muna ljˇ­ e­a texta, or­ Ý ÷­ru tungumßli, lŠra eitthva­ nřtt.

Ě         Leita a­eins lengra en vanalega me­ ßhugamßl og vi­fangsefni.

Ě         Vinna fj÷lbreytt verkefni, gera eitthva­ nřtt, nřja uppskrift Ý eldh˙sinu e­a handavinnunni.

Vi­fangsefnin ■urfa a­ vera ■annig a­ um einhvers konar virkni sÚ a­ rŠ­a. Ůa­ a­ sitja fyrir framan sjˇnvarp e­a t÷lvu er ekki ÷rvandi nema ef ■a­ krefst virkra hugsunar. Seta fyrir framan sjˇnvarp vir­ist samkvŠmt rannsˇknum vera oft ß tÝ­um ßkve­i­ form af heilado­a. Ígrum sjßlfum okkur, festum ekki Ý vi­jum vanans vi­ getum ÷ll a­eins meira!

 

 

Heimild: lydheilsustod.is

 

Svefn og svefnleysi

Svefnleysi og of lÝtill e­a ˇreglulegur svefn hefur slŠm ßhrif ß andlega og lÝkamlega heilsu. Gott r˙m bŠtir svefninn og Ý svefnherberginu Štti a­ vera hŠfilegur hiti og kyrr­. Ef ma­ur hefur ekki fengi­ nŠgan svefn getur stuttur l˙r a­ degi til (um 20 mÝn˙tur) hjßlpa­ miki­.

All flestir vita a­ nŠgur svefn og hvÝld er undirsta­a gˇ­rar heilsu. En undirsta­a gˇ­rar heilsu er einnig a­ b˙a vi­ andlegt og lÝkamlegt jafnvŠgi.

Reglulegur fˇtafer­artÝmi styrkir lÝkamsklukkuna og lei­ir a­ lokum til reglulegs svefntÝma.

Dagleg reglubundin hreyfing lei­ir til dřpri og/e­a betri svefns en ˇregluleg lÝkamsrŠkt rÚtt fyrir svefn getur gert ˇgagn.

Hungur truflar svefn og sama gildir um a­ vera of saddur. LÝtill nßttver­ur nokkru fyrir svefn getur hjßlpa­ sumum.

For­ast ß ÷rvandi drykki a­ kveldi, sÚrstaklega me­ koffÝni, s.s. kaffi, gosdrykki og suma orkudrykki.

┴fengi getur hjßlpa­ spenntum einstaklingi a­ sofna en ■a­ truflar svefninn og sama gildir um tˇbak.

Tryggja ■arf rˇ Ý umhverfi og huga ß­ur en lagst er til svefns. For­astu a­ taka ßhyggjur me­ Ý r˙mi­.

Dempu­ lřsing nokkrum klukkustundum fyrir svefn virkar vel.

Heitur drykkur svo sem flˇu­ mjˇlk e­a heitt ba­ hjßlpar lÝka m÷rgum.

Ekki liggja andvaka Ý r˙minu, far­u fram ß smßstund og ger­u eitthva­ allt anna­ og reyndu svo aftur a­ sofna.

 

 

Tuskan ■Ýn

Matur Ý dˇs

OlÝa Ý matseld ?

Bor­si­ir

sea salt - mineral salt

Dˇsamatur

Fita ß p÷nnuna?

Skr˙bbhanski Ý eldh˙sverkin

Reiknum ˙t nŠringu og orku ß disknum okkar

Nautapottur ß pallinum ■Ýnum

Au­velt og gaman

Gˇ­i grill punktar

Krydda­ Ý poka

Ofnsteiking

P÷nnusteikur

Bor­skraut


eldri frÚttir


LEIđARINN
skrifar ■ann 28. september
Gˇ­ir punktar fyrir veisluna

Ekki gera tilraunir Ý eldh˙sinu ■egar ■˙ ert me­ gesti sem ■˙ ■ekki lÝti­. En ■a­ getur veri­ gaman ef um ˇformlegt matarbo­ er a­ rŠ­a ■ar gestirnir hjßlpa jafnvel til vi­...
Lei­arar

BAULAđU N┌!
Gerum g÷ngu hßtt undir h÷f­i

G÷ngu er hŠgt a­ stunda hvar sem er - en ■a­ getur veri­ skemmtilegra a­ fara ß bÝlnum ß gott g÷ngusvŠ­i en a­ ganga alltaf af sta­ frß eigin heimili. Vi­ hikum ekki vi­ a­ aka Ý...
Meira baul

SKR┴Iđ MIG
Vilt ■˙ vera me­ ß pˇstlistanum? HÚr getur ■˙ skrß­ ■ig.

Nafn:
Netfang:
SÝmi

SPURNINGIN

Hefur ■˙ bor­a­ hamborgara svona?

Tvo saman sem samloku ßn brau­s me­ osti og grŠnmeti ß milli ?
12%
Grilla­a ß ofngrind, skori­ Ý 4 parta - bori­ fram ß ristu­u brau­i sem pinnamat?
8,4%
Vel krydda­a kalda sem ßlegg Ý samlokur ?
22,9%
Tvo ß mann me­ baka­ri kart÷flu, sveppum, papriku og lauk ßn brau­s?
25,3%
Heita me­ kart÷flust÷ppu og br˙nni sˇsu?
3,6%